528-Tetra

home

Start Norge

Goodeider

Tapatia occidentalis

Allodontichthys
       hubbsi
       polylepis
       tamazulae
       zonistius
Alloophorus
       robustus
Allotoca
       catarinae
       diazi
       dugesii
       goslinei
       maculata
       meeki
       regalis
       Aquiles Serdan
       zacapuensis
Ameca
       splendens
Ataeniobius
       toweri
Chapalichthys
       encaustus
       pardalis
       peraticus
Characodon
       audax
       garmani
       lateralis
       Los Berros
       Guadalupe Aguilera
       Abraham Gonzales
       Amado Nervo
       Los Pinos
       27. de Noviembre
Girardinichthys
       multiradiatus
       turneri
       viviparus
Goodea
       atripinnis
Ilyodon
       amecae
       comala
       cortesae
       furcidens
       whitei-lennoni
       xantusi
Skiffia
       bilineata
       francesae
       lermae
       multipunctata
       spec. Zacapu
Xenoophorus
       captivus
       spec. Illescas
Xenotaenia
       resolanae
Xenotoca
       eiseni
       melanosoma
       spec. San Marcos
       variata
Zoogoneticus
       purhepechus
       quitzeoensis
       tequila

Universitet Morelia

© All rights reserved
 2000 - 2011
Guenter Ellenberg

 

All oversettelse fra tysk til “skandinavisk” er gjort av Jan Arne Stenløkk, Stavanger, Norge

Ameca

MILLER & FITZSIMONS, 1971

Slekten Ameca er monotypisk, altså med bare en art i slekten.

Oppdrett er ingen problem. Selv i selskapsakvarium får disse fredlige fiskene unger. Alt i alt er dette en anbefalingsverdig fisk og en ekte berikelse i et akvarium, både for nybegynner og den mer avanserte goodeide-holder.

 

502-Ameca 22 Trophotaenien
Typisk Trophotaenium for slekten Ameca

 

 

 

Bedrageriske Ameca´er

Skrevet af: Jakob MØRK LARSEN

Jeg havde vel dybest set ikke tænkt mig at købe fiskene... I forbindelse med et foredrag om ungefødende tandkarper, der blev afholdt i Aalborg Akvarieforening, maj 94, dukkede medlemmer fra Århus op. De havde fundet det opportunt at medbringe lidt fisk, thi de havde nemlig hørt, at der i den store og meget moderne akvarieforening, de besøgte, altid var godt gang i auktionen. Poserne indeholdt de obligatoriske grå, ensartede fisk, der har den enestående evne at appellere til folk, der ikke ved bedre.

Nu lå vandet tilfældigvis sådan, at skæbnen også ville, at undertegnede i egen høje person blev tildelt den dubiøse ære af at være auktionarius. Om der er lidt demagog i mig eller ej, skal jeg her og hisse lade være usagt, men jeg formår ihvertfald at overbevise mig selv om lidt af hvert. Således "vågnede" jeg til den barske virkelighed efter auktionen og opdagede til min rædsel, at en af poserne var havnet i min varetægt. Jeg anede ikke, at jeg var interesseret i Ameca splendens, men jeg var altså pludselig blevet endog meget interesseret i disse fisk. Prisen skal jeg undlade at nævne, for så tror folk bare, at det er pengene, det kommer an på mere end fiskene (men de var altså bare skie'billige, ka' jeg godt sige Jer...).

Mine amigoer blev droppet i et 85 liters Akvastabil akvarie med sølvramme udstyret med en Eheim pumpe og et Jäger varmelegeme.

Ganske uanfægtede af denne overdådige luksus, gav fiskene sig til at svømme rundt - og det gør de stadig!

At fiskene har appetit på grønkost, det vidste jeg godt. Derfor købte jeg på et tidspunkt en plante med det fortryllende navn Lilaeopsis spec. "Mauritius". Det er altså bare et andet navn for græs, af den slags man kan få til at overleve længe nok i akvariet til, at akvarister tror, det er deres vand, der er noget galt med, når skidtet går ud. Planten var placeret i potte, da jeg fik den, men jeg tænkte, at den smule de kunne gøre i bundlaget ikke betød noget, så jeg tog dem ud af deres potter.

Fiskene nød salaten! Jeg har sidenhen opdaget, at deres herbivore tilbøjeligheder kan udnyttes mere formålstjenstligt. Således har jeg med rimeligt held benyttet dem som "trådalgebusters". Deres appetit herpå er noget afhængig af fodring. Alligevel synes alger aldrig at have været noget problem i "Amecakvariet".

Men... hvad bedragerisk er der egentlig i alt dette? Jo, ser du: da jeg første gang skulle fange nogle Ameca'er fra akvariet - det var vist nok med det formål at sælge en posefuld på auktion til en tilfældig, uvidende stakkel - så opdagede jeg, at fiskene brugte tarvelige kneb. Når man endelig havde fået en i nettet, så kunne den finde på at filme sig til et frisvøm. Dårlige tabere, det er hvad de er... I starten forbarmede man sig over de fisk, der pludselig fik et akut ildebefindende og gav sig til at drive viljeløst rundt i nettet agerende coma, men ikke så snart havde man sluppet dem fri igen for at give dem fair spil, før de drønede ned i sikkerhed bag Cryptocorynernes rodhalse eller pumpehuset.

Dette skuespil er helt sikkert en væsentlig del af det adfærdsrepertoire Ameca splendens har til sin rådighed, når der er fare på færde. Hvis man skal fange flere fisk, er det yderst komisk at se, hvordan de én efter én vil lægge sig på lit de parade, mens de befinder sig i nettet. Når man tømmer nettet for sin fangst og hælder de livløse fisk i opsamlingsbeholderen, så er de til gengæld straks klar over, at spillet er ude, og på mirakuløs vis bliver de 100% helbredt i en brøkdel af et sekund og svømmer igen rundt på normal vis. Hvem ved: måske græmmes de over sig selv.

Men, hvorom alting er, kære med-Poecilist; nu ved du ihvertilfald, hvor svigefulde dine fisk kan være. Og hvis du så skulle føle trang til lidt let underholdning, grib da blot nettet, begynd at fange Ameca'er og mor dig over de ynkelige skabninger der udfører både loops og siderul til din ære.

I al retfærdighed skal siges, at jeg er kommet til at holde af disse bemærkelsesværdige skabninger. De er livlige, og deres sølvspejl og perlemormarkeringer virker meget overbevisende i indfaldende lys. Mine Ameca'er har aldrig udvist den frastødende adfærd, som mange gamle akvarister (Anti-Goodeidister) omtaler, hvis man kommer til at nævne, at man holder disse fisk. De har aldrig nappet finner på de fisk, jeg har haft sammen med dem (maller, kribensis, blå limia, sneglehuslegere), ejheller har de rækket tunge af mig eller ytret ukvemsord. Jeg har dog ved en enkelt lejlighed hørt en meget uartig Ameca ræbe med udråbstegn!

Store kuld har jeg aldrig oplevet. Kun op til omkring 15 unger af gangen. Vanskabte unger har jeg til gengæld heller ikke opleve. Mine hunner er måske endnu for små (ca. 7 cm) til at producere de helt store kuld, og måske er det først, når de føder rigtig mange unger, at nogle af dem bliver misdannede. Fremfor snakken om at skæve unger er blevet klemt under fødslen og som konsekvens heraf blevet skæve, finder jeg det mere sandsynligt, at de presses for hårdt sammen inde i hunnens "livmoder". Det er ihvertfald meget normalt, at ældre hunner af alskens arter får større kuld, men også med procentvis flere misdannede unger.

Det har undret mig, at unge hanner i mange tilfælde hurtigt farver ud og udvikler spermatopodium i det 85 liters akvarium, fiskene har opholdt sig i det meste af tiden. Allerede ved 2½ cm's længde (!) - og de er jo 1½ cm ved fødslen - afsløres flere unge hanner af begyndende spermatopodium og svag farvetegning. Vandets temperatur er ca. 24° C, totalhårheden 22° og pH'en 7,4 (målt præcist i Hedeselskabets laboratorier for snart 1 år siden). Hvilke af disse faktorer der evt. har indflydelse på kønsudviklingen, ved jeg ikke. Måske er der bare meget hanligt kønshormon i vandet.

Fiskene har været helt problemløse at holde. Kun meget få dødsfald er forekommet i flokken og da kun helt unge fisk. Forældrefiskene synes ikke at efterstræbe ungerne på noget tidspunkt. Ameca splendens er altædende og udstyret med en vældig appetit; grønkost bør nok være en af hovedingredienserne i kosten, omend de ikke tager skade af i perioder at blive fodret meget ensidigt med frost- eller levende foder.

Sluttelig kunne man passende filosofere over dette tilsyneladende paradoks:

Anskaffer man sig fisken, vil den bedrage én. Undgår man den, vil man bedrage sig selv.