528-Tetra

home

Start Norge

Goodeider

Tapatia occidentalis

Allodontichthys
       hubbsi
       polylepis
       tamazulae
       zonistius
Alloophorus
       robustus
Allotoca
       catarinae
       diazi
       dugesii
       goslinei
       maculata
       meeki
       regalis
       Aquiles Serdan
       zacapuensis
Ameca
       splendens
Ataeniobius
       toweri
Chapalichthys
       encaustus
       pardalis
       peraticus
Characodon
       audax
       garmani
       lateralis
       Los Berros
       Guadalupe Aguilera
       Abraham Gonzales
       Amado Nervo
       Los Pinos
       27. de Noviembre
Girardinichthys
       multiradiatus
       turneri
       viviparus
Goodea
       atripinnis
Ilyodon
       amecae
       comala
       cortesae
       furcidens
       whitei-lennoni
       xantusi
Skiffia
       bilineata
       francesae
       lermae
       multipunctata
       spec. Zacapu
Xenoophorus
       captivus
       spec. Illescas
Xenotaenia
       resolanae
Xenotoca
       eiseni
       melanosoma
       spec. San Marcos
       variata
Zoogoneticus
       purhepechus
       quitzeoensis
       tequila

Universitet Morelia

© All rights reserved
 2000 - 2011
Guenter Ellenberg

 

All oversettelse fra tysk til “skandinavisk” er gjort av Jan Arne Stenløkk, Stavanger, Norge

Allotoca maculata

SMITH & MILLER, 1980

Allotoca HUBBS & TURNER, 1937
Allotoca maculata SMITH & MILLER, 1980

Tysk navn:
Gefleckter Kärpfling

Familie:
Goodeidae JORDAN, 1923

Underfamilie:
Goodeinae JORDAN, 1923

Førstebeskrivelse:
SMITH, M. L. & MILLER, R. R. (1980): Allotoca maculata, a New Species of Goodeid Fish from Western Mexiko, with Comments on Allotoca dugesi. Copeia, (3) pp. 408 - 417.

Opprinnelse til artsnavnet:
maculata (lat.) = avledet av macula = flekket (myntet på den mørke flekken fisken har).

Typelokalitet:
Laguna de Santa Magdalena, 80 km vest for Guadalajara ved Highway 15 og Etzatlan, Jalisco, Mexiko.

Metriske data:
Ryggfinne = 13 - 14 Finnestråler;
Analfinne = 11 - 13 Finnestråler;
Ryggfinne = 13 - 15 Finnestråler.

 

Allotoca maculata holder til i et lite område med rikt plante- og dyreliv. Området tørket delvis inn i tørrårene 1980 og 1982, slik at det til slutt bare var en mudrete og vannhyasint-bevokst stinkende pøl igjen. Fiskene var da borte fra biotopen.

Den 12.01.2001 informerte BRIAN KABBES fra Nederland meg at han hadde funnet Alloctoca maculata fremdeles i naturen, i motsetning til opplysninger i litteraturen som fastslår at arten er borte. På sin reise til Mexiko i 1999 og 2000 kunne BRIAN KABBES samle flere eksemplarer av Allotoca maculata på flere funnsteder. For eksempel i El Palo Verde og på Granja Sahuaripa var det dyr i alle alderstrinn til stede. Den største populasjonen var i Magdalena-Kanalen, men kunne ikke undersøkes nærmere. Allotoca maculata er altså fortsatt tallrik i enkelte lokaliteter. Den har forkjærlighet til noe grunnere vannstand med tett plantevekst. I mer åpne vann, er arten alltid nær strandsonen, og de åpne vannmasser unngås.

Problemer kan være (og er?) til stede i Magdalena-vassdraget. Her blir Allotoca maculata fortrengt pga. intensivt menneskelige inngrep. Da det stadig legges nye områder ut for sukkerrør plantasjer, kan det komme nye tørkeperioder som tørrlegger sump- og oversvømte områder.

Andre funnsteder lider under sterk belastning fra tilsigsvann, som ledes inn i vassdraget.

 

 

 

Hold og stell av Allotoca maculata
Skrevet af: KEES DE JONG, Nederland)

Slekten Allotoca (HUBBS & TURNER 1937) består av fem små goodeide-arter fra de østlige deler av Sentral-Mexiko. Artene har et begrenset utbredelsesområde. Den økte befolkningstettheten sammen med en lang tørketid i disse områdene er hovedgrunnene til påvirkningen av levestedene for faunaen som holder til her.

Alle artene i slekten Allotoca regnes som truet i naturen. Allotoca maculata (SMITH & MILLER 1980) var ikke fanget på de siste to årtier og var ansett som utdødd, helt til DEREK LAMBERT gjenfant arten i 1990 og brakte levende dyr med til Europa. Ved et besøk på lokaliteten i 1996 var det derimot ikke mulig å finne fisken. Selv om det er mulig det fortsatt finnes enkelte fisker i andre vannhull, er denne seks cm lange fisken på listen over truede arter.

Under en sammenkomst i DGLZ fikk jeg i 1991 med noen eksemplarer av arten. Selv om jeg var klar over at det var en fisk som krevde stell og oppdrett på grunn av sin tilstand, lyktes det meg ikke å holde den lenge i akvarium. Under sommeren som fulgte etter at jeg hadde skaffet fiskene, døde alle sammen. Det kan også skyldes at jeg manglet erfaring med å holde og oppdrette Allotoca maculata.

På grunnlag av mine erfaringer med Allotoca dugesii og fra en mengde tips fra IVAN DIBBLE, er det enkelte saker som man må betrakte for å holde denne arten.

Temperatur:
Allotoca maculata kan klare en temperatur over 22 °C, men ikke over lengre tid. Under sommermånedene kan det bli problematisk å holde temperaturen lavt nok. En god gjennomluftning av akvariet har positivt innvirkning på motstandskraften til fiskene. Også en roligere tidsperiode med temperatur som senkes til om lag 16 °C har en fordel for fiskens velbefinnende. Under vinteren faller for øvrig temperaturen i mine nederste akvarier under lang tid. Forbrenningen hos Allotoca maculata blir mer langsom og fiskene oppfører seg da roligere. Når de igjen på våren får økt vanntemperatur, blir de mer aktive og begynner forplantningen.

En løsning, som jeg har brukt med hell, er å holde fiskene ute om sommeren. Et akvarium på minimum 100 liter, som ikke skal stå rett i solskinnet, er godt egnet for dette. Med for lite vann er det stor fare for at vanntemperaturen vil svinge for mye.

Selv om temperaturen kan falle under 10 °C, kommer Allotoca maculata ikke til skade. Å holde dem i en liten dam er også mulig, men bak ulempen med at de ter svært vanskelig å fange dem opp om høsten. En annen fordel med friluftshold er at fikene får mye mer intensive farger.

Vannkvalitet:
Selv om Allotoca maculata – på samme måte som de fleste andre goodeider –  i naturen ofte forekommer i mindre vannansamlinger,  reagerer de under akvarieforhold svært raskt på en dårligere vannkvalitet. Det er derfor viktig med regelmessig vannbytte. Jeg har gode erfaringer med å bytte minst 50% av vannet. Vannverdiene har etter mine erfaringer ingen større betydning, selv om en helt ekstrem hardhet eller utpreget sure/basiske vannverdier er ugunstige.

Foring:
Det beste er å gi Allotoca maculata ulike typer av levendefor (også dypfrosset). Plantenæring spiller imidlertid mindre rolle. Spesielt gjerne tar fisken mygglarver. Avveksling med foringen bør naturligvis også inngå.

Oppdrett:
Når man tar hensyn til overnevnte punkter, skulle de tikke være noe problem å formere denne fisken. Man kan også gå ut fra at med regelmessige tidsrom kommer det ingen unger hos Allotoca maculata. Særlig under sommeren, når de ter høyere temperatur, blir det ikke kastet unger regelmessig. Når goodeidene holdes på konstant temperatur er det ofte slik at en kan se på kalenderen når neste kull med unger kommer, men ofte er det ikke regelmessige kull dersom det er store endringer i temperaturforholdene.

I drektighetsperioden blir hunnfisken stadig tykkere, og nesten kulerund til slutt. Antall unger i ett kull er sterkt avhengig av størrelsen på moren. Store hunner kan ha kull på opptil 30 fisk, men hos små hunner som føder første gang, kan det kanskje kommer bare åtte unger.

Ofte er ungene til større hunnfisker små i forhold til de som kastes fra mindre hunner. Det er en komplisert faktor for oppdrettet. Selv om Allotoca maculata ikke er spesielt kannibalistisk, er det best å sikre ungene med en tett beplantning i akvariet. Den noe uheldige kombinasjonen mellom store hunner og små yngel kan da unngås. I en gruppe med yngel og mindre fisk har nyfødte større sjanse for å overleve, enn dersom de bare går med voksen fisk.

Å fange ut hunnfisken før fødselen anbefaler jeg ikke. Stresset dette påfører kan føre til at hunnen føde ungene for tidlig, og de er da ofte dødfødte. Jeg sørger for at ungene så snart som mulig etter fødselen, fanges opp og settes over i et ekstra akvarium. Dessverre forekommer det enkelte ganger at det finnes døde og lite levedyktige unger (”bukhoppere”). Spesielt er det tilfellet der det er store ungekull.

I sammenheng med den roligere årstidsperioden er Allotoca maculata heller ikke særlig ivrig etter å jakte på sine yngel, og de som klarer seg må naturligvis sørges godt for. Det går best i et eget akvarium med regelmessig vannbytte.  To ganger daglig gir jeg levendefor. Veksten til fisken går ikke særlig hurtig og det varer om lag et halvt år før ungfiskene får en størrelse der de er forplantningsdyktige.

For å bygge opp en god gruppe med fisk kan det ta tid, men det er en viktig oppgave. Allotoca maculata følger seg bedre til rette i en gruppe på minst seks fisker. Det hadde vært ønskelig om enkelte personer kunne regnes med å følge de overfor nevnte punkter, slik at Allotoca maculata og andre arter i denne slekten kunne pleies i akvarium under lengre tid.

Allotoca-artene er ikke aggressive og de kan godt holdes sammen med annen fisk på samme størrelse. Selv om de ved første blikk ikke er utpreget vakre, er de ved nærmere bekjentskap ganske anselige fisker. Angående det faktum at slekten Allotoca er truet i sine naturlige biotoper, ville det være ønsket om flere goodeide-akvarister holdt disse fiskene og fikk oppdrett.

De overnevnte punkter, som også gjelder for andre goodeider, kan forhåpentligvis bidra til at hold og oppdrett skjer oftere.

 

 

 

Allotoca maculata

Skrevet af: Jim Robinson
Dansk oversættelse: KENNETH STAUGAARD

Den orginale beskrivelse af Allotaca maculata blev lavet af Smith og Miller i 1980. Deres orginale levested var begrænset til lagunen i Santa Magdalena og Etzanlan i Estando Jalisco, Mexico. Her lever eller levede (arten betragtes af de fleste som udryddet) de i de lave sumpede regioner, hvor vandet er klart med blød mose eller mudderbund.

Det forlyder at vandtemperaturen er kold, måling viser 15 eller 16 gr. Det er ligeledes rapporteret at plantetætheden er begrænset i den naturlige biotop.

Den første erfaring med A. maculata kom som noget af en overraskelse. En forsendelse, arrangeret af Bob Mckeand, som skulle sende nogle arter til en ven i Buffalo var lavet således, at når forsendelsen kom, skulle jeg hente den.
Alt gik fint med den indledende forsendelse, og efterfølgende tre timers bilrejse gjorde heller ingen skade.

Ved hjemkomsten var kassen åben og alle arter var sluppet fri og havde tilpasset sig nye forhold, undtagen den lille overraskelse som Bob havde sendt med de efterspurgte arter.
Otte poser med små ubeskrevne fisk, pakket enkeltvis, var også ankommet med en lille kort note, som fortalte artens navn og en lille seddel med "prøv disse".

Uden et rengjort og klart akvarie var virvaret i gang for at finde en passende beholder. Denne heldige mangel af forberedelse, må have været begyndelsen på min nu inderlige tro, at held spiller en undervurderet rolle i at opnå succes med at avle fisk.
Siden der ikke var et klargjort akvarie til rådighed, blev et allerede etableret, men meget rent akvarie, valgt. De oprindelige beboere blev flyttet til andre akvarier og de nye, relativt uvelkomne, fredsforstyrrere blev tilpasset og sluppet løs i akvariet.
Jeg sagde uvelkommen simpelthen fordi de ikke var ventet, og de var ikke de mest prægtige dyr jeg havde set, og jeg måtte endda flytte andre etablerede fisk.

Det allerede etablerede akvarie var et 120 liters med bar bund, kraftig filtrering bestående af et dobbelt svampefilter, og masser af hornblad.

Her blev de i tre måneder, hvor de voksede roligt. Vandskift bestod i udskiftning af 20-25% en gang ugentligt. Temperaturen blev holdt konstant på 22 gr.

Mine andre levendefødere var placeret i en anden sektion af lokalet, og et akvarie, med lignende opsætning, blev her valgt, og A. maculata blev flyttet.
I løbet af de næste to uger døde to fisk, en fisk om ugen. Dette var en pine, men ikke kritisk, da der stadig var seks unger tilbage.

Ynglen var nu vokset til, hvad man kalder for smukke små fisk (smukke for en vild levendeføder altså!). Det resulterede i, at der var to hanner og fire hunner tilbage.

Hannerne viste et skinnende blåligt broget farveskær på kroppen, som jeg formoder er grunden til dens almindelige populærnavn "Opal Goodeide". Hunnen derimod var trist grågrøn med hvidlig bug.

På ca. samme tid (efter ca. 6-7 måneder) blev alle hunnerne betydlig mere runde og det var korrekt formodet, at de var gravide. De voksede indtil de var firkantede, og så ud som om de var klar til at revne. Før jeg havde chancen for at flytte den største hun, fødte hun.

Istedet for at flytte akvariet i forsøg på at fange denne yngel, blev de hos de voksne. Der var rigelige mængder af hornblad, og de voksne så ud til at have en lille mund. Dette var en fejl! Den næste aften var alle ungerne forsvundet, sandsynligvis ædt af de voksne. Tilmed så hunnen ud til at have det dårligt og svømmede mærkeligt omkring.

Den næste store hun blev flyttet til et fødeakvarie i det samme system, dette var ligeledes fyldt med hornblad. To dage senere fødte hun, og blev derefter flyttet tilbage til det oprindelige akvarie. Resultatet var 12 usandsynlig små unger, som alle trivedes på nyudklækket artemia.

Den første hun som havde født klarede sig dårligt, og svømmede nu i en "hoved-ned-position" og nægtede at spise. Dette er en noget usædvanlig situation for A. maculata, eftersom de normalt grovæder. I løbet af tre dage døde hun.

De andre hunner var ligeledes isoleret og var istand til, at føde succesfulde unger. Som ungerne voksede returnerede jeg dem til voksenakvariet, hvor de blev succesfuldt integreret i populationen.

På temmelig kort tid voksede kolonien til en enorm proportion, og et andet 120 liters akvarie blev etableret til formålet. Mange fisk blev givet til andre akvarister i området, og tilsidst var de to kolonier de eneste sandsynlige overlevende populationer.
På dette tidspunkt var over 400 unger produceret og de havede nu bestået i over et år, og den ulykkelige beslutning blev taget om, at eliminere alle stammer fra listen og koncentere sig om udfordrende fisk som var truet eller udryddet.

Både Jim Langhammer og Bob McKeand advarede mig om, at stammen burde bevares, men beslutningen var taget.
Omkring 200 unger blev bragt til ALA auktionen, hvor mange blev givet væk og mange blev solgt. Fem poser kom til Tyskland og fem til England. Resten blev auktioneret bort til medlemmer over hele landet. En følelse af sikkerhed for artens sundhed var nu sikret - som det nu sker var det en kortfattet følelse.

De to føromtalte herrers formodninger viste sig desværre at holde stik. Reporter fra mange mennesker, som havde modtaget fiskene, fortalte, at fiskene var døde. Det virkede som om ingen var i stand til at holde stammen i live, og de var i realiteten forsvundet.

Kapløbet for at skaffe nye stammer var startet. Jeg kontaktede Bob igen, men han havde sendt sin stamme til Florida i forventning til hans flytning dertil. Jeg kontaktede Florida, men deres dam var blevet invaderet af skildpadder, frøer og andet, og alle stammer her var ligeledes væk.

Fornylig er det kommet mig for øre at universitetet i Texas har sendt en begrænset stamme til Belle Isle Aquarium til formering. Jeg ønsker Doug (direktør for Belle Isle Aquarium) megen held og lykke i formeringen med disse fisk.

Der er to vigtige elementer man bør have i tankerne for, at holde liv i denne fisk samt avle den. Jeg har ingen videnskablige basis for disse teorier, kun personlig erfaring.

Punkt 1: Det viste sig at denne art har en overdreven lav tolerance overfor ammoniak og nitrit i vandet. Deres første akvarie var veletableret og vedligeholdt regelmæssigt, inklusiv 20-25% vandskift ugentligt. De forefindende bakterier i filteret, var mere end rigelig til kontrol af ammoniak og nitrit.

De første tab opstod da fiskene blev flyttet til det nyetableret system. Bakteriekulturen i filteret havede ikke på dette tidspunkt haft en chance for, at opnå det store omfang i det tynde strømtårn, men det eksisterende filtrerings system havde bevist at være tilfredsstillende til at redde seks af otte unger.

Det er derfor min fornemmelse, at den gennemgående fejl i forbindelse med denne art, skyldes mangelen på nitrifyring bakterier i hobbyakvaristens akvarie. Helt nyrengjorte akvarier kan bare ikke bruges!

Filtret må indeholde nok bakterier til at nedslå ethvert ammoniak og nitrit angreb i vandet. Ligeledes må vandet holdes yderst rent, og intet affald må ophobes på bunden. Ligeledes er det som før nævnt, meget vigtigt at udfører reglmæssige vandskift.
Punkt 2: I løbet af de halvandet år arten var opretholdt var det bemærket, at mange første gangs fødende døde to til tre dage efter fødslen. Det viste sig at de havde fået indre skader i fødselsprossesen. Jeg ved ikke om der er rapporter om lignende opførelse med andre goodeider. Jeg har spekuleret på om seperationen af hunner fra hanner i ca ni måneder, ville være en fordel for at forebygge disse tab?

Hvis nogen har en stamme, eller en enkelt artsfælle, til at optage et akvarie for andre formål, vil jeg være taknemmelig for at høre fra dig, og dermed prøve at genvinde stammen af dette dyrebare dyr, også selvom det kun kan gøres med et stk. af gangen.

 

 

360-Allotoca maculata 02
Etter: Aqualog Verlag, Tittel: Alle Lebendgebaerenden,
Foto: J. C. Merino.
Typelokalitet: Laguna de Santa Magdalena, Hacienda San Sebastian, Jalisco, Meksiko.
Villform, Hann, 3,5 cm

 

 

359-Allotoca maculata 01
Etter: Aqualog Verlag, Tittel: Alle Lebendgebaerenden,
Foto: M. K. Meyer.
Typelokalitet: Rio Ameca, Jalisco, Meksiko, Villform, Hann, 5 cm.

 

 

705-12 Magdalena_Kanal
Magdalena Kanal, Jalisco, Meksiko

 

 

776--Magdalena-Kanal-Dibble
Magdalena Kanal, Jalisco, Meksiko
Foto: Ivan Dibble

 

 

709-18 San_Marcos
Allotoca maculata
Typelokalitet: San Marcos, Jalisco, Meksiko

 

 

745-Bild_08_Ort_Granja_Sahuaripa
Allotoca maculata
Typelokalitet: Granja Sahuaripa, Jalisco, Meksiko

 

 

746-Bild_09_Ort_Granja_Sahuaripa
Allotoca maculata
Typelokalitet: Granja Sahuaripa, Jalisco, Meksiko

 

 

761-San-Marcos-River
Allotoca maculata
Typelokalitet: San Marcos River
Foto: G. D. Sanders

 

 

762-San-Marcos-River-01
Allotoca maculata
Typelokalitet: San Marcos River
Foto: G. D. Sanders

 

 

Litteratur fra Kees de Jong, Nederland
508-Kees de Jong

 

Allotoca maculata Smith & Miller, 1980

I.  Dibble (1999) : Hobbyist Aqua Lab Conservation Group "Mexico" Dagboek over de veldtrip 2. Poecilia Nieuws  (6): 117-126
I.  Dibble (2000) : Fish Ark Project - Mexico. Viviparous  (49): 0-
K. de Jong (1995) : Nieuwe soorten in Nederland. Poecilia Nieuws  (6): 108-109
B  Kabber, S. Kabbes en F. Poeser (1998) : Verzorging en kweek van Allotoca maculata. Poecilia Nieuws  (6): 106-109
B.  Kabbes (1999) : Vangreis van Brian en Simone Kabbes, Mexico 1998 Conclusies en bevindingen Familie Goodeidae. Poecilia Nieuws  (2): 22-35
B.  Kabbes (2000) : Hij is niet dood, hij leeft! (maar hoe lang nog?). Poecilia Nieuws  (1): 14-16
P.  Loiselle (1992) : The Grim Reaper Deser Fishes Status Report. Livebearers  (124): 7-10
E.  Meinema (1992) : Die aus die kalte kommen. Poecilia Nieuws  (4): 17-20
R.R.  Miller, J.D. Williams & J.E. Williams (1990) : Extinctions of nort american fishes during the past century. Livebearers  (114): 16-28
R.R.  Miller, J.D. Williams & J.E. Williams (1990) : Extinctions of North American fishes during the past century. Livebearers  (113): 11-21
M.L.  Smith & R.R. Miller (1980) : Allotoca maculata, a new species of goodeid fish from Western Mexico, with comments on Allotoca dugesi. Copeia  (3): 408-417